dating.webblogg.se
Dating
10 scoretips til generte
 

Her er 10 seriøse råd som bør kunne bryde isen og give den generte mand – eller kvinde! – større selvtillid, når den udkårne skal scores. "Lad andre gøre arbejdet - og lyt," lyder nogle af rådene.

Hvordan gør man, hvis man som mand, single og genert har svært ved at overvinde sin skyhed og bare sætte sig på barstolen og købe den lækre sild ved siden af en drink fulgt af en interessant kommentar til hendes dybe, azurblå øjne?

At være single og genert er nemlig ikke den mest hensigtsmæssige kombination, når staldene besigtiges og mulighederne skal tjekkes ud. Og selv om vennerne sikkert er klar med en million råd og tips om, hvordan du bryder isen og optræder med succes foran den udvalgte, så har de det sikkert med at glemme, hvem du lige præcis er, og hvornår dine grænser overskrides.

På den norske livsstilshjemmeside dinsida.no har en kvindelig journalist forsøgt sig med ti gennemtænkte scoretips til, hvordan en genert mand kommer nærmere singelsex. Og hun ved det måske bedre, end dine mandlige venner. Hun påpeger, at mange af rådene også kan bruges af kvinder i samme situation! FPN-redaktionen har så suppleret med et par tilføjelser, der giver mening i en dansk sammenhæng.

1) Vær drøn ærlig

Husker du George Costanzas forsøg i tv-serien Seinfeld: : “My name is George. I’m unemployed and live with my parents.” Den virkede jo for ham, så hvorfor ikke for dig. Vær i hvert fald ærlig overfor kvinderne du møder, og vis dem, at du ikke er den typiske playboy. Der er faktisk en del kvinder som tænder på generte mænd.

2) Bed om hjælp

Kvinderne har brugt dette trick i årevis, og der er ingen grund til, at mænd ikke også forsøger. Men sørg for at vælge et tema som din udvalgte kunne have mulighed for og interesse i at hjælpe med. Du vil f.eks. sjældent fejle, hvis du beder om råd om tøj og stil. ”Undskyld, men hvad mener du som kvinde om denne jakke. Dur den eller burde den aldrig have forladt mit klædeskab”, kunne et successpørgsmål lyde

Kvinder giver som bekendt også gerne råd om kærlighed og romantik: ”Du, min kammerat og jeg har diskuteret, hvor længe en fyr bør vente med at ringe efter en date. Hvad synes du?” Når du beder om råd og hjælp bliver der ikke så meget fokus på, at du faktisk forsøger at score.

3) Vælg mødestedet med omhu

Det er meget lettere at møde og konversere kvinderne, der hvor der faktisk er noget at snakke om. Derfor skulle du måske i virkeligheden styre uden om baren, vi nævnte indledningsvis, og i hvert fald cafeen eller diskoteket med den dunkende musik. Vælg hellere f.eks. et kunstgalleri, en teaterfoyer ( pausen) eller et velgørenhedsarrangement.

4) Fortsæt med et spørgsmål

Din samtale er nu indledt, og du er begyndt at få lidt fat, og pludselig kan du alligevel ikke få et ord frem. Hvad gør du så? Repeter det sidste, din udkårne sagde og fortsæt med et nogenlunde naturligt spørgsmål. F.eks. ”Åhh en kvindelig kollega af mig har forresten tænkt sig at gennemføre hærvejsmarchen – hvad mener du om det?” Bingo, du er videre på vej mod mål. Dating